Jeg har lige fået disse super fine bee wraps ind ad døren og jeg er fan! Det er mit forsøg på at mindste brugen af plastik i min hverdag og jeg har tit tænkt at jeg bruger rigtig meget folio og sølvpapir i løbet af en uge, så nu prøver jeg disse!

En sød veninde fortalte mig om dem, og jeg elsker at sparre med hende ang. hvordan man kan gøre små ting for miljøet og Moder Jord hver dag! Jeg vil gerne gøre min del og derfor prøver jeg at finde på genanvendelige alternativer til et mere miljøbevidst hjem. Et af disse tiltag er så Bee Wraps, som er økologisk bomuld der er behandlet med bivoks og jojoba oil. De kan bruges til at pakke mad ind i og genanvendes i op til et år.

Jeg har bestilte dem igennem en håndarbejdsgruppe på facebook, som sælger de fineste ting! Og jeg kunne selv vælge mønster og str. så jeg bestilte en standard pakke med 4 stk. i (1 lille, 2 mellem og 1 stor) udover det bestilte jeg yderligere 4 små, da min veninde havde nævnt at de små kunne man altid bruge til pakke agurk, pepperfrugt mm. ind i og hun manglede altid ekstra af den lille.

Der gik ikke lang tid før jeg modtog det hele med posten og jeg har prøvet at wrappe mit halve spidskål ind i den store Bee Wrap. Selve wrappen hænger bedst sammen på sig selv og det er varmen fra ens hænder der gør at wrappen tager form og bliver hvor den skal.

Jakes var OVERHOVEDET ikke imponeret og sagde at det blev ALT for hippie agtigt, så han vil pakke hele min lejlighed ind i sølvpapir! Han vil pakke alle billeder, mit tøj og selv mit toiletpapir ind i sølvpapir!! Nogle gange er han bare lige lidt savage, men hvor jeg grinte og jeg elsker endnu mere mine nye Bee Wraps!!