Jeg har altid haft svært ved ord, og hvordan man udtaler dem, men både Mamma og Pappa læste højt for mig som lille.
Mamma læste en masse af Astrids Lindgrens klassiker: Ronja Røverdatter, Brøderne Løvehjerte, Alle Børnene fra Bulderby, og Emil fra Lønneberg. Hun læste også Vinden i Piletræerne, Pedersen og Findus, og fortællinger fra den gamle bibel.
Pappa læste: Anders And (Jumbobøger), Asterix og Obelix, og eventyr fra H.C. Andersen og Brøderne Grimm. Udover det havde vi den mest fantastiske eventyrbog, som var eventyre og sagn fra hele verden.
Det bedste jeg vidst, var når jeg skulle sove og fik en god historie inden, og langsomt fik jeg selv lyst til at læse.
Mit klareste minde, fra den gang jeg begyndte at læse, var fra mit skolebibliotek. Her fik vi også læst højt, og jeg holdt rigtig meget af skolebibliotekets tre bibliotekar: Tove, Claudia og Marianne.
De elskede fantasy, og præsenterede mig for denne genre, og selv den dag idag tænker jeg tilbage på tiden på skolebiblioteket, og vores mange snakke om andre verdner og væsner.
Jeg blev hovedkulds forelsket i fantasy genren efter jeg havde læst Tamora Pierces bøger om Alanna. Det skulle efterfølgende vise sig, at Tamora Pierce blev min ynglings forfatter, og min “Fantasy Moder”. Hun har en let og direkte skrivestil, og hendes hovedpersoner er stærke kvinder, som lærer igennem erfaring og hårdt arbejde.
Modstykket til min “Fantasy Moder” er helt klart David Eddings, som jeg ser som min “fantasy Fader”. Hans første bøger er længe og dybe, men man han skriver med tør humør og præcis formulering. Jeg har været en stor fan af hans bøger igennem mange år, og blev præsenteret for ham kort efter jeg læste Tamora Pierces bøger.
Disse forfatters værker har rørt mig meget, og de har påvirket mig meget igennem min yngste år, som læser af fantasy. De gav mig modet til at ville mere, blive stærkere, og ikke løbe fra problemerne.
Dette var grunden til at jeg søgte ind på Brønderslev forfatterskole i 2004 – jeg var 14 år, og livet var spændende, skræmmende og underligt.
Jeg blev udtaget ud af ca. 100 (vi var 20 på holdet) og fik udgivet min første novelle i en novellesamling, og derved var der en lille spire født i mig. En lille forfatterspire.
