Bogforum 2018

Bogforum 2018

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” overlay_strength=”0.3″][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/1″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][vc_column_text]Tingene går ikke helt som man altid gerne vil og denne weekend var ingen undtagelse!

Jeg skulle til Bogforum og arbejde for Arnold torsdag, fredag og lørdag og da jeg alligevel skulle være i København ville jeg rigtig gerne se nogle mennesker. Så planen var, at jeg ville se min ene kusine tirsdag til onsdag. Så ville jeg tage over og sove hos min anden kusine fra onsdag til torsdag. De dage jeg var på Bogforum skulle jeg sove på hotel, så der skulle jeg ikke tænke på overnatning. Fra lørdag til søndag ville jeg så kunne være hos en ven, så jeg søndag kunne spise frokost med tre af mine barndomsveninder.

Jeg var lidt stresset søndagen inden min Bogforum uge, så da min chef kom og sagde at jeg ikke skulle til kursus hele mandagen blev jeg så lettet! Jeg havde lige pludselig fået en masse ekstra timer, så jeg kunne forberede mig mentalt, men også få pakket.

Min ene kusine skrev til mig og sagde at hun desværre havde planer onsdag, så jeg kunne ikke sove hos hende. Jeg skrev straks til min ven Kublick for at høre om jeg kunne sove en ekstra nat hos ham. Der var ingen problemer.

Tirsdag skrev min anden kusine og aflyste fordi min niece desværre var blevet syg og hun ville derfor ikke sove. Jeg blev vildt frustreret, men besluttede mig så for at tage afsted onsdag morgen istedet for tirsdag eftermiddag.

På vej over i toget delte jeg vogn med to gymnasieklasser, som larmede rigtig meget og jeg blev vanvittigt køresyg, så da jeg endelig ramte København (kun 30-40min forsinket) hentede Kublick mig og vi tog hurtigt hjem med min kuffert så vi kunne bruge resten af dagen på at lege turister og få shoppet lidt.

Det blev en rigtig dejlig dag i høj solskin og vi nåede at besøge min ene kusine på hendes arbejde.

Torsdag morgen mødte jeg ind i Bella også gik tiden virkelig stærkt! Vi fik sat en helt masse bøger på plads, og før vi kunne se os om var vi på vej hjem for at få sovet og hvile inden Bogforum 2018 startede fredag.

Fredag aflyste mine barndomsveninder søndags frokosten, og det gjorde at jeg blev rigtig ked af det. Jeg kunne ikke lade være med at føle at alle de her aflysninger havde noget med mig at gøre. Jeg ringede til Kublick og han prøvede at opmuntre mig og sagde at vi ikke ville have haft en god dag på strøget hvis der ikke havde været aflysninger.

Kublick er en af mine gode venner fra efterskolen og han er virkelig et bjerg i rigtig mange situationer hvor jeg har haft brug for klipper at støtte mig til. Han er bare så urokkelig og tager livet som det kommer. Udover det så tror han på at der kan komme noget godt ud af alle situationer og det har hjulpet mig meget at få hans refleksioner.

Jeg prøvede at ryste det af mig, og få en sidste god dag på Bogforum. Det hjalp at få snakket med kunder, og at få en krammer af Hella Joof. Herlig kvinde, som har set og oplevet en masse af livets facetter.

Kublick og jeg tog ud og spiste på Wagamama lørdag aften. Jeg blev voldsomt skuffet over hvor dårlig kvaliteten var! Normalt plejer det at være så lækkert og on point, men denne gang følte jeg at jeg betalte alt for mange penge for deres mad. Lige pludselig blev jeg helt modløs under middagen og sagde til Kublick at jeg ville hjem. Han spurgte om jeg var okay. Jeg var bare så træt og jeg ville gerne hjem i min egen seng og hjem til min hund.

Så jeg suste hjem med toget, og heldigvis var Ilya vågen da jeg gik hjem fra banegården, så vi kunne snakke i telefon. Det gjorde jeg ikke følte mig så alene og at det var dejligt at komme hjem i min egen lejlighed igen.

Ude godt, hjemme bedst.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]