[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” overlay_strength=”0.3″][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/1″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][vc_column_text]Min lille furbaby Arne
Arne er en Siberian Husky og han er født i maj 2013.
Jeg har ikke valgt ham, han valgte mig, også blev jeg nødt til at adoptere ham.
Arne bor ikke hos mig, og han er mere min delehund. Ligesom man har delebørn. Hans ejer Anders, som er en ven, købte Arne og da jeg var på besøg hos Anders i juli, da Arne lige var kommet hjem blev jeg helt vildt forelsket i den lille pelsklump! Jeg kendte intet til racen, men husky hvalpe er bare så nuttet!
Anders lod mig håndtere ham, og jeg har passet Arne når det lige passer ind i min hverdag mm. Så på den måde er det virkelig praktisk at have en delehund!
Jeg bor i en lejlighed, hvor vi ikke må have husdyr, men vi må gerne passe dem efter aftale. Udover at være bange for hunde, så er jeg også allergisk for dem, og pels alle vegne dur derfor ikke for mig.
Så da Arne kom ind i mit liv, skete der en helt masse omvæltning. Jeg skulle lære at forstå hundesprog (vi er kun kattemennesker i min familie) og hvordan man håndtere sådan en lille str.
Da Arne var et halvt år, havde vi et point of no return øjeblik på en gåtur. Han var typisk teenager og fuld af ballade, og vi trænede gåture uden at han træk armen af mig. På vores vej, lå en ulden babysok.
Snip snap havde Arne taget den helt ind i munden! Min første tanke var: bare han ikke bliver kvalt i den!! Men da Arne blot kiggede afventende på mig, kunne jeg godt fornemme der lå mere i det end bare at han ville lege eller kaste den. Desperat prøvede jeg at få ham til at spytte den ud ved at sige: Ud, Arne! Spyt den ud!
Arne kiggede bare dumt på mig, og satte sig afventende. Jeg tog beslutningen om at han var min hund, og at jeg ikke skulle være bange for ham nogensinde! Så med hamrende hjerte og sveden randende tog jeg fat om snuden, og stak fingrene i munden på ham. Han åbnede lidt op, men ville ikke give sokken fra sig. Han var ikke truende eller sagde noget. Blot afventende.
Jeg kæmpede stadig med min angst for hunde, men var nået frem til at jeg ikke ville give mig! Det er min hund, så skulle jeg kunne gøre dette! Jeg får ham blidt ned på siden, og lægger mit knæ mod hans brystkasse og tvinger hans kæber åben med begge hænder. Sokken bliver fisket ud, og selvom hele mit indre er i kaos, så er jeg glad for at jeg er nået så langt. Jeg roser Arne for at give mig sokken og sætter mig op. Han logrer med halen og trykker sit hoved mod mit ben.
Efter den episode har vi rykket os meget, og den dag idag er jeg ikke det mindste bange for Arne når han kommer tonsende og springer op i mine arme. Eller når han kommer hen og tager min hånd i sin mund fordi han vil gøre sig bemærket. Han er lidt vild sammen med Anders, men når han leger med mig, så er han blid og bruger ikke munden særlig meget, fordi jeg har gjort ham opmærksom på at jeg ikke kan lide det. Istedet nyder vi mange timer med at sidde og nusse pande mod pande.
Arne har åbent mine øjne for hvor herligt det er at have hund, og hvor meget glæde det bringer til ens liv.
Jeg er dog 100% sikker på jeg aldrig selv skal have en slædehund, og dette skyldes at jeg er en ansvarlig hundeejer. Jeg ved hvor stort et arbejde det er at have en slædehunde, og jeg vil aldrig kunne give den det den har brug for. MEN hvor er slædehunde nogle fantastiske hunde, og jeg er taknemlig for at have Arne i mit liv og opleve deres unikke sind og væremåde!
Da Arne blev gammel nok, afviste han at blive fotomodel for mig, og jeg måtte derfor finde nogle andre modeller at kunne tage billeder af. Udover det, så var han ved at nå en alder hvor jeg ikke kunne undskylde med at han bare var en hvalp. Jeg havde brug for at lære mere hundesprog og hvordan de snakkede sammen indbyrdes. Derfor besluttede jeg mig for at lave projektet: Hvilke Hund er jeg?
Arne har præsenteret mig for en helt ny verden, og jeg vil gerne kende mere til hunde, deres adfærd og kendetegn.
– Ragno[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” overlay_strength=”0.3″][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/3″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][image_with_animation image_url=”242″ alignment=”” animation=”Fade In” box_shadow=”none” max_width=”100%”][/vc_column][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/3″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][image_with_animation image_url=”240″ alignment=”” animation=”Fade In” box_shadow=”none” max_width=”100%”][/vc_column][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/3″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][image_with_animation image_url=”241″ alignment=”” animation=”Fade In” box_shadow=”none” max_width=”100%”][/vc_column][/vc_row]
