Slice of my life

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” overlay_strength=”0.3″][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/1″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][vc_column_text]

Personligt og langt blogindlæg!

2018 startede meget kaotisk for mig, og jeg har været fraværende og meget træt de sidste par måneder. Dette indlæg handler om hvad grundene har været.

Mr. Po og jeg har været sammen i mere end 10 år på godt og ondt, og mellem jul og nytår snakkede vi om børn. Ikke fordi vi vil have børn nu, men at på et tidspunkt ønsker jeg at vi får børn. Mr. Po har ændret holdning til dette, og føler intet behov for at få børn. Denne udmeldning satte skub i en masse følelser og forvirringer – skulle jeg blive sammen med ham? Kunne jeg leve med aldrig at få børn? Ville det ændre sig med tiden, når vi begge havde fast arbejde og måske hus?

En helt masse tankemylder som fyldte rigtig meget!

Januar er også eksamens måned, men heldigvis havde jeg fået merit for et fag, så jeg startede ikke op med eksamen og kunne istedet koncentrere mig om Mr. Po og hvordan vi arbejdede med vores holdninger. Vi startede op hos parterapi, men desværre stod vores terapeut og skulle en måned til New Zealand! Vi havde dog lige nået en indledende samtale, og min mavefornemmelse var god, så jeg ville helst have vi ventede.

Så vi ventede, og i mellemtiden tog jeg til et tjek hos min læge. Jeg havde fået ny læge, og det var et generelt tjek af helbred og underliv (underlivsskrab som foretages jævnligt). Min læge konstaterede at jeg havde to knuder i underlivet, og at hun ville sende mig til akut behandling hos sundhedscenteret.

Jeg fik ikke et 100% svar på hvad der var galt i mit underliv udover jeg skulle i behandling med det samme. Lægen snakkede om det var ligamentsmerter, som typisk forekom ved gravitet – havde jeg så været gravid eller hvad kom det af? Var det derfor jeg nogle gange fik ondt under sex eller at jeg tit havde ondt i ryggen og lænden? Oveni det med børn med Mr. Po blev jeg så ked af det og drænet af energi over at der var noget galt med mit underliv og jeg kunne ikke lade være med at tænke på om jeg nogensinde ville kunne blive gravid.

Inden jeg så mig om skulle jeg igang med den sidste eksamen, som lå fra den 20 januar og en uge frem. Mit hoved var overhovedet ikke med, og jeg klarede mig kun lige igennem skrivningen med hjælp fra min tidligere studieveninde, som var så sød og betænksom ved mig.

Efter aflevering stak jeg af til Holland for at besøge min gymnasiumveninde. Det var for at komme væk fra hverdags tanker og bare tænke, se og spise noget helt andet. Jeg var afsted i 2,5 dag og det var skønt, og jeg savnede Mr. Po helt forfærdeligt!

Hjemme igen kom jeg i dobbelt behandling. Jeg var startet op med gynækolog, men der kunne ikke behandles 100% så derfor ville vi afprøve Dry Needle, som er lidt som akupunktur, men istedet for at nåle bliver siddende så bevæger behandler nåle rundt i punktet for at “punktere smerten”. Det var meget smertefuldt, men hvis det kunne løsne bare lidt op, så ville gynækologen kunne behandle mig optimalt istedet.

Så i løbet af februar fik jeg behandling to gange hos sundhedscenteret –  Dry Needle og gynækolog undersøgelser. Jeg gik til massage en gang om ugen for at tage mine spændinger der generelt kom i min krop efter behandlingerne også gik jeg til parsession med Mr. Po hver anden uge og enkeltsession de andre uger.

Det gav mig ca. 4 behandlinger om ugen samtidig med min skole.

Mine forældre som er min faste støtte og min grundsten i mit liv tog på ferie i 3 uger i midten af februar og kom først hjem til marts. Det betød at Mr. Po og min hverdag blev ændret, da jeg skulle passe lille Pawsen. Det var nu et ok afbræk fra vores hverdag, og da vi ikke kom til at sove sammen hverdag så savnede vi hinanden en del.

Jeg fik svar tilbage på min sidste eksamen, som jeg desværre dumpede. Det kom ikke som en overraskelse, men jeg havde håbet jeg lige klarede det. Så midt i det hele skulle jeg til en reeksamen og inden jeg så mig om var februar slut og marts startede.

Mine forældre kom hjem og Mr. Po og jeg faldt tilbage i vores hverdag. For en kort tid var det så normalt, det nu kunne være i vores situation.

I starten af marts tog jeg til øjenlæge på anbefaling fra min optiker. Vi havde testet kontaktlinser og styrker siden december, men da jeg rykker meget generelt ville min optiker helts have jeg fik tjekket det hos en øjenlæge, så jeg ringede i december og fik en tid den 2 marts.

Øjenlægen ville ikke dryppe mine øjne, da han kunne hurtigt konkludere at mit syn ikke var stabilt. Derfor kunne han kun lave en måling af min hornhinde, min styrke og bygningsfejl også give mig en tid om et års tid.

Han kunne også fortælle mig, at jeg havde så høj en styrke så Staten vil betale for øjenoperation og at mine hornhinder var for små til at de ville kunne give mig et fuld syn.

Normalt skal hornhinden være 0,500 mikromillimeter (eller anden målenhed) før de vil operere. Hvis den er 0,490 til 0,470 kan det være meget individuelt

Jeg var så heldig at arve nogle penge fra min mormor og morfar og mine forældre og jeg har altid sagt at de skulle bruges på en øjenoperation. Mit syn har været dårligt siden jeg var 12 og gradvist blevet værre, så jeg har siden 14 års alderen (hvor jeg modtog arveforskud) gået med håbet om at mine øjne kunne blive fikset.

Dette gjorde mig virkelig ked af det og jeg havde svært ved at fokusere på skolen, så jeg kontaktede en af mine undervisere for at høre om det var muligt at gå faget om fordi jeg ikke kunne følge med i skolen.

Min underviser var super venlig og meget forstående og gav mig mulighed for at læse op i påskeferien.

Påskeferien kom og gik, og jeg fik klaret en helt masse så jeg fik tankerne væk for alle de ting der sker. Der blev sorteret og ryddet op ovenpå og en helt masse ting blev sat til salg. Det var virkelig rart at få styr på tingene og få lavet opgaver til det fag jeg følte mig meget bagud i.

Tilbage på Uni og 5 uger efter jeg afleverede min reeksamen, fik jeg endelig svar og jeg er bestået! En kæmpe lettelse og forhåbning om at der er forår og bedre tider på vej.

 

– Ragno[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” overlay_strength=”0.3″][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/2″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][image_with_animation alignment=”” animation=”Fade In” box_shadow=”none” max_width=”100%”][/vc_column][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ width=”1/2″ tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default”][image_with_animation alignment=”” animation=”Fade In” box_shadow=”none” max_width=”100%”][/vc_column][/vc_row]