Farvel Oktober

Farvel Oktober

Oktober måned har været hektisk, og jeg er glad for at kunne tage afsked med den.

Jeg fik besked fra en god ven, at en fælles bekendt, har mistet kampen til kræft og er gået bort. Selvom jeg ikke har haft kontakt til ham i mange år, så har vi alligvel holdt øje med hinandens sociale aktivitet på facebook og instagram. I gymnasium tiden havde vi et lidt særligt venskab, og jeg blev berørt om han ikke er her mere.

Pga. dette ville jeg gerne gøre noget ekstra, og den 31 oktober tilbød jeg gratis fotografering og 1 billede mod man donerede et valgfrit beløb til Kræftens Bekæmpelse. Det foregik i Geografisk Have i Kolding, og det var næsten helt booked.

Dagen starter stille og roligt ud med gode hundemodeller, og flot lys. Dagens overraskelse var 3 smukke norske skovkatte! De var bare så flotte og fantastiske at tage billeder af!

Efter dette havde jeg en ejer inde med to hunde. Uheldigvis slipper hundene fri under fotografering, og løber direkte mod havens dyr, der går i et indelukke.

Jeg og ejer sætter efter hundene, som på ingen måde ville indfanges. Efter vild jagt finder de ud af hvordan de kan hoppe ind i indhegningen. Jeg hopper direkte ind, og prøver at indfange dem. Ejer prøver at komme ind i indhegningen, men falder og kommer til skade med benet.

De stakkels dyr i indhegningen bliver selvfølgelig så forskrækket, og jeg når et punkt hvor adrenalin og panik bare mikses sammen. Jeg får trængt den ene hund ind i dyrenes mørke stald og fanger den. Jeg bringer den til ejer, som ikke kan bevæge sig ben, men får sat den i snor.

Jeg sætter mig og kalder den anden hund til mig, og vi får på en eller anden måde begge hunde og ejer om på den anden side af hegnet.

Geografisk Have har mine og ejers kontaktoplysninger, og jeg er så ked og chokeret over denne oplevelse!

Da jeg kommer hjem, og chokket har lagt sig, får jeg kigget nærmere på mit kamera. Der er røget en gummiring på en af drejeskiverne, så det vil være umuligt at stille det helt manuelt.

Jeg er super presset, da jeg skal til DKK i weekenden, og der skal jeg bruge kameraet. Jeg får indhentet nogle forskellige tilbud på et Sony A6000 (et kamera jeg havde planlagt jeg ville købe i foråret, men har bare udskudt det hele tiden, så pengene er lagt til side til det), og tager beslutningen om at det må bare være nu jeg skal have det.

Det var meningen at jeg ville have hygget mig i Oktober måned med Halloween og efterårsbilleder, så måneden har været præget af en masse negative følelser.

Så nu er min baby sendt til rep. og jeg skal lige vende mig til min nye baby. Så farvel Oktober, og velkommen November!